<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Beretning fra bestyrelsen over 2017

Skrevet tirsdag d. 30. januar 2018

Beretning om året der gik

 

Året 2017 startede traditionen tro med 2 Nytårsmarcher, Grønnehave skov og Høve Skov.

Deltagerantallet var lidt bekymrende, lavt, måske skyldtes det vejret.

I 2018 har vi igen oplevet en fremgang.

 

Derefter stod arbejdet i Landsindsamlingens tegn, et stort forberedelsesarbejde som mundede ud selve landsindsamlingen.

Skuffende 27 indsamlere formåede dog at indsamle godt 26.000 til Hjerteforeningen.

 

Kystvandringen var i forgangne år henlagt til Rørvig/Korshage/Dybesøområdet. Velbesøgt, men ikke som i de gode gamle dage. Vejret var pragtfuldt og stemningen høj.

Tak til Svend Aage for et velgennemført arrangement.

I år vil kystvandringen foregå d. 10. Juni. Hold øje med lokalpressen.

 

 

Vi har foretaget 4 blodtryksmålinger i Matas, hhv. Asnæs og Nykøbing.

 

 

 

 

 

 

 

 

I efteråret har vi været arrangør af en Hjertecafe, hvor hjertesygeplejerske Birgitte Brahe fortalte om de psykologiske aspekter ved en hjertesygdom hos både patienter og pårørende.

Spørgelysten var stor og fortsatte længe efter at Birgitte måtte forlade os og køre til Kbh.

 

I den forbindelse må jeg erindre om Hjertelinien på 70 25 00 00,

Som svarer på småt og stort fra både patienter og pårørende.

Benyt denne linie. Faguddannede personer sidder klar i åbningstiden til at hjælpe jer.  Små kort på bordene.

 

Hjerteforeningen formidler også kurser i Livreddende førstehjælp for grupper på 12-16 personer.

I september afholdt vi et kursus i Odsherred Golfklub for medlemmer der og i den første uge af januar holdt vi i Skytteforeningen her i Nykøbing.

Er du selv i en gruppe der kunne have interesse i et sådant kursus, så tag kontakt til os, så taler vi om mulighederne.

 

Du finder os på vores hjemmeside www.odsherred.hjerteforeningen.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I efteråret fik vi også en glædelig tilgang til vores lokalforening.

”Det lille hjertehold”, som er en frivillig videreførsel af de kommunalt afholdte kurser for hjertepatienter, søgte optagelse i Hjerteforeningen som funktionsgruppe.

Vi var glade for henvendelsen og fandt hurtigt hinanden og i dag er ”det lille hjertehold” en integreret del af lokalforeningen og bliver forhåbentlig repræsenteret i bestyrelsen efter valget.

 

Hjerteskolen lukkede pludseligt og vi stod uden hjertemotionshold.

Handsken blev taget op, og vi kan nu glæde os over atter at have et motionshold i Sundhedscentret. Interesserede kan tale med Tina eller Leo.

 

Således gik atter et år i Hjerteforeningen i Odsherred, men inden jeg slutter vil jeg sige en tak til alle for et godt år og et godt samarbejde i Hjerteforeningens tjeneste.